Jeg skal forlade Sierra Nevada-bjergene og Californien. Foran mig står Death Valley og derefter Nevada. Death Valley – Dødens Dal. Lyder voldsomt, men er det virkeligt så varmt som det siges? Om sommeren kan temperaturen nemt komme over de 50 grader i skyggen, hvis det ellers er muligt at finde skygge. I oktober er temperaturen faldet til menneskelige 30 grader, men det er jo stadig mere vi har på en super god sommerdag i Danmark.
Tidligt om morgen kører jeg fra Turtle Creek-campingpladsen og mod Lone Pine. Det er stadig mørkt og der er ingen andre autocampere eller andre billister på vejene. Jeg kører gennem Lone Pine, hvor jeg ser et par enkelte morgenfriske amerikanere med en kaffe-to-go i hånden. Lige syd for Lone Pine, ved besøgscenteret, drejer jeg til venstre, mod øst. Mod Death Valley og highway 190.
Den første time kører jeg mod sydøst og bliver i det flade ørkenlandskab. Det lysner i horisonten og solens stråler kæmper for at komme over bjergene mod øst. Efter lidt bjergkørsel ved Panamint Springs kommer jeg til et langt lige stræk. 15 kilometer lige ud gennem flad ørkenslette. Forude kommer igen bjerge og igen lidt bjergkørsel for igen at blive afløst af en uendelige lige strækning, hvor det falder fra bjergen og ned til Stovepipe i Death Valley.
Lige før Stovepipe drejer jeg fra mod Mosaic Canyon, hvor jeg går en tur gennem kløften. Det er stadig tidlig morgen og der er udover mig kun et britisk ægtepar i kløften. Følg nedenfor dagens oplevelser i Death Valley National Park.

Mosaic Canyon, Death Valley, Californien.

Mosaic Canyon, Death Valley, Californien.

Mesquite Flat Sand Dunes, Death Valley

Mesquite Flat and Dunes, Death Valley.

Arby - min kære Road Bear rejsefælle ved Devils Cornfield i Death Valley.

Devils Cornfield i Death Valley.

Borax Works, Death Valley, Californien

Borax Works, Death Valley, Californien

Furnace Creek Campground, Death Valley, Californien

Furnace Creek Campground, Death Valley, Californien

Furnace Creek Visitor Center, Death Valley, Californien

Furnace Creek Visitor Center, Death Valley, Californien

Selvportræt fra Furnace Creek Campground, Death Valley, Californien

Val Nolan advarsel i Furnace Creek Visitor Center, Death Valley, Californien

Roadrunner på Furnace Creek Campground, Death Valley, Californien

Coyote (prærieulv) i Death Valley, Californien

Zabriskie Point i Death Valley, Californien

Solnedgang ved Zabriskie Point i Death Valley, Californien

Zabriskie Point i Death Valley, Californien
Min rejse til Dødens Dal (Death Valley National Park) i Californien er en positiv overraskelse. Fantastisk temperatur i oktober og det er ikke kun en død ørken, men et tørt landskab med masser af liv og oplevelser.
Jeg beslutter at bliver på Furnace Creek-campingpladsen, der ligger lige bagved besøgscenteret i Death Valley. Jeg sidder nu udenfor motorhomet, under markisen, og nyder et glas vin, en pose tortilla chips med salsa dip. Den perfekte afslutning på en god dag med mange glædelige overraskelser…
Tags: autocamper og motorhome, californien, Min rejse til Californien USA, rejser, usa