Californien i autocamper / motorhome

Min autocampertur fra San Francisco til Las Vegas gennem Californien og Nevada var kun på en uge. Det kunne lade sige gøre, men det var langt fra nok. Jeg kunne godt bruge 14 dage på den tur, men det var tiden jeg havde. Alligevel fik jeg set og oplevet rigtigt meget…
Autocamper rejsen begyndte fredag den 1. oktober i San Francisco og sluttede i Las Vegas lørdag den 9. oktober og jeg var tilbage i DK søndag den 10. oktober.
Jeg kørte i autocamperen 1.000 miles, hvilet svarer til 1.600 km. Sådan et autocamper kan være tørstig efter benzin, men så er det godt, at benzinen koster under det halve af prisen hjemme i Danmark.

Benzinpriser undervejs
Lige vest for Yosemite NP 4,03$/Gallon
Kings Canyon 2,93$/Gallon
Lone Pine 3,29$/Gallon
Panamint Springs, Death Valley 4,24$/Gallon
Shoeshone 4,14$/Gallon
Pahrump, NV 2,80$/Gallon

National Park Pas for et år kostede 80$ og giver ubegrænset adgang til alle amerikanske nationalparker. Campingpladser kostede mellem 12$ og 35$.

Arby og mig

Jeg skal af sted igen. Igen rejser jeg til USA. Og igen må det gerne være i motorhome. Det giver mulighed for at komme tæt på naturen, tid på campingpladserne og jeg kan selv bestemme, hvornår jeg spiser ude på restaurant. Motorhomerejser i USA er den ultimative frihed og indbegrebet af den amerikanske drøm om at være fri som fuglen.

Las Vegas – Viva Las Vegas

Las Vegas er neonskilte, kasinoer, spillemaskiner og underholdning, underholdning og underholdning.

“A fortune won and lost… Viva Las Vegas, Viva Las Vegas” Elvis Presley.

Las Vegas, Nevada

Alt koster ingenting i Las Vegas. Det hele i ørkenbyen handler om spil og underholdning. Om at få turister til byen for at spille, så alt i Las Vegas koster kun et minimum af hvad der skal betales mange andre steder i verden.
Las Vegas er en spilleby. En by med underholdning døgnet rundt, store buffeter, der serverer masser af mad hele døgnet og det til priser så du . Spis hvad du kan for 75 kr. inkl. sodavand. Det er svært at holde igen med at spise, når Las Vegas er stedet jeg er. Det bliver lige til en ekstra portion eller to…

24 timer i døgnet, 7 dage om ugen og 365 dage om året er der gang i kasinoerne, spisesalene, underholdningsscenerne. Las Vegas sover aldrig. Byen summer af myreliv. Her er alle salgs mennesker. Alle samfundslag er repræsenteret. Las Vegas drager alle til. Om dagen i dagslys med biler og mennesker overalt. Om natten med biler og mennesker overalt, men nu badet i neonlysets skær, der får kasinofacader, lysreklamer og lysreguleringer til at flette samme, så det er umuligt at køre ad The Strip, hovedgaden med de fleste kasinoer.

Jeg elsker Las Vegas. Kontrasterne, mulighederne, lyset, de mange mennesker og mulighederne for at “shoppe”, men efter 48 timer skriger jeg også efter at komme væk, langt langt væk. Las Vegas er en utrolig kontrast til de enestående nationalparker som omgiver byen inden en dags kørsel: Death Valley, Zion, Bryce Canyon og Grand Canyon. En tur til det sydvestlige USA vil ikke være rigtigt, hvis turen ikke går både til nationalparker, men også det menneskeskabte lysinferno i Las Vegas.

Byen Las Vegas vokser og vokser og har i mange år været blandt de hurtigt voksende byer i USA. Las Vegas trækker også hele tiden flere turister til. Millioner og millioner af amerikanere og oversøiske turister søger til spillebyen i Nevadas ørken. Så der bliver hele tiden bygget og bygget i Las Vegas og nye temahoteller skyder op ad jorden hen over natten.

Death Valley til Las Vegas

Oktober i Death Valley er varmere end juli Danmark. 30 grader i skyggen. Det er varmt, men Death Valley er en utrolig oplevelse og jeg er glad for at jeg dennegang tog turen gennem Death Valley National Park i det østlige Californien. Death Valley er et oplagt stop på en tur fra San Francisco til Las Vegas, når det ikke lige er juli eller august. 

Højsæsonen i Death Valley begynder i november, hvor rejsende i autocampere i stort tal søger til varmen. Denne oktober morgen er der stille i Death Valley. Jeg kører fra Furnace Creek campingpladsen fra morgenstunden og Arby og jeg er den eneste ikke bare autocamper, men køretøj på landevejen. Jeg “tvinger” Arby mod syd og mod Badwater, der er det laveste punkt i det vestlige verden. 85,5 meter UNDER havet overflade.

30 kilometer, 30 minutter, en prærieulve og to geder senere holder jeg på p-pladsen ved Badwater.

To ørkengeder i Death Valley.

Prærieulv ved Badwater, Death Valley.

Utroligt, men der er 51 pattedyr, 307 fuglearter og 36 reptiler, der kalder Death Valley for deres hjem. Her er varmt og tørt, men langt fra dødt.

Badwater, Death Valley, Californien, USA.

Fladt og omgivet af bjergkæder og en tør saltsø. Det er Badwater i Death Valley.

Badwater, Death Valley, California.

Jeg fortsætter gennem dalen med bjerge både mod øst og vest. I bunden af dalen og parken stiger vejen for at komme op over en lille bakke kaldet Black Mountains. I 1.010 meter over havet kører jeg gennem Salsberry Pass og ud af Death Valley National Park.

Arby, min autocamper og trofaste rejsefælle i rejsen gennem Californien fra San Francisco til Las Vegas.

Farvel til Death Valley National Park, Californien.

Min Arby, hun er et sulten bæst med stor kærlighed for de dyre dråber, så jeg stopper i Shoshone (Californien) for at tanke. 4.14$ for en gallon. Glem det. Jeg kæler de sidste dråber ud af Arby og prøver min lykke i den næste by.  Heldet er på min side. I Pahrump (Nevada) kan jeg tanke for 2,80$ pr. gallon. Tilbage i Furnace Creek i Death Valley kostede en gallon 4,24$.

Tanker propan på min autocamper Arby i Pahrump, Nevada.

Tanker benzin på min autocamper i Pahrump, Nevada.

Minikasinoer og spilleautomater på tankstationer er allerede billedet af spillestaten Nevada. Efter at have tanket både gas (benzin) og propane (gas) i Pahrump fortsætter jeg mod syd, mod Las Vegas, ad Highway 160.

Ligeud ved Pahrump i det sydvestlige Nevada.

Kilometer efter kilometer går det ligeud. 10 km og et lille sving , så igen 10 km ligeud. Det er nemt at køre autocamper i USA og specielt i Nevada har myndighederne gjort det nemt at være bilist. En lille bjergkæde mere og jeg kan se Stratosphere-tårnet i Las Vegas. Dernede gemmer spillebyen sig.
Welcome to Las Vegas, Nevada.

Welcome to Las Vegas skiltet, Las Vegas, Nevada.

Arby – min autocamper i USA

Autocamper i USA = Arby. Arby er i en uge min trofaste følgesvend og autocamper i USA på min rejse fra San Francisco i Californien til Las Vegas i Nevada. Jeg har lejet min Road Bear autocamper hos rejsebureauet MyPlanet i Danmark, så det hele var på plads, da jeg kom til USA for en uge siden.

Arby er en typisk amerikansk autocamper i USA. Alle faciliteter til at klare livet på USAs landeveje og livet på campingpladserne. En autocamper fra Road Bear er en luksus autocamper og tilhører de bedste det er muligt at leje i USA. Og så er det ikke ret meget dyrere end at leje andre autocampere.

Autocamper 23-25 fra Road Bear i USA

Autocamper 23-25 fra Road Bear i USA

23-25 USA autocamper fra Road Bear
Autocamperen fra Road Bear har en V8 benzinmotor (i USA foretrækker de benzin fremfor diesel) med automat gear og cruise control. Autocamperen er udstyret med AM/FM radio / CD player / MP3 port, generator, markise, aircondition i bil- og bo-del, komfur / mikrobølgeovn, køleskab / fryser, håndvask / bruser, skylletoilet, varmer, vandvarmer og har sikkerhedsseler til fem personer. Perfekt til en lille familie og mit (rejse alene) tilfælde så rigelig stor.

Sovepladser i en USA autocamper
Der er i autocamperen tre soveafdelinger: Hemsen over førerhuset, bord/bænke-sættet der kan omdannes til en lille sng og så den store faste seng bagerst i autocamperen.

Hvor længe på landevejen med autocamper i USA?
Autocampere i USA e udstyret med store “tanke” så livet på landevejene og campingpladser uden faciliteter sagtens kan klares i både et, to eller tre døgn.
benzin tank: 150 l / 40 gal.
friskvandstank: 210 l / 56 gal.
gråt vands tank (håndvask/bruser): 140 l / 37 gal.
sort vands tank (toilet): 83 l / 22 gal.
Herefter er det bare at få tømt spildevandstankene og få fyldt frisk vand på og afsted igen…

Velkommen til Dødens Dal i Californien

Jeg skal forlade Sierra Nevada-bjergene og Californien. Foran mig står Death Valley og derefter Nevada. Death Valley – Dødens Dal. Lyder voldsomt, men er det virkeligt så varmt som det siges? Om sommeren kan temperaturen nemt komme over de 50 grader i skyggen, hvis det ellers er muligt at finde skygge. I oktober er temperaturen faldet til menneskelige 30 grader, men det er jo stadig mere vi har på en super god sommerdag i Danmark.

Tidligt om morgen kører jeg fra Turtle Creek-campingpladsen og mod Lone Pine. Det er stadig mørkt og der er ingen andre autocampere eller andre billister på vejene. Jeg kører gennem Lone Pine, hvor jeg ser et par enkelte morgenfriske amerikanere med en kaffe-to-go i hånden. Lige syd for Lone Pine, ved besøgscenteret, drejer jeg til venstre, mod øst. Mod Death Valley og highway 190.

Den første time kører jeg mod sydøst og bliver i det flade ørkenlandskab. Det lysner i horisonten og solens stråler kæmper for at komme over bjergene mod øst. Efter lidt bjergkørsel ved Panamint Springs kommer jeg til et langt lige stræk. 15 kilometer lige ud gennem flad ørkenslette. Forude kommer igen bjerge og igen lidt bjergkørsel for igen at blive afløst af en uendelige lige strækning, hvor det falder fra bjergen og ned til Stovepipe i Death Valley.

Lige før Stovepipe drejer jeg fra mod Mosaic Canyon, hvor jeg går en tur gennem kløften. Det er stadig tidlig morgen og der er udover mig kun et britisk ægtepar i kløften. Følg nedenfor dagens oplevelser i Death Valley National Park.

Mosaic Canyon, Death Valley, Californien.

Mosaic Canyon, Death Valley, Californien.

Mesquite Flat Sand Dunes, Death Valley

Mesquite Flat and Dunes, Death Valley.

Arby - min kære Road Bear rejsefælle ved Devils Cornfield i Death Valley.

Devils Cornfield i Death Valley.

Borax Works, Death Valley, Californien

Borax Works, Death Valley, Californien

Furnace Creek Campground, Death Valley, Californien

Furnace Creek Campground, Death Valley, Californien

Furnace Creek Visitor Center, Death Valley, Californien

Furnace Creek Visitor Center, Death Valley, Californien

Selvportræt fra Furnace Creek Campground, Death Valley, Californien

Val Nolan advarsel i Furnace Creek Visitor Center, Death Valley, Californien

Roadrunner på Furnace Creek Campground, Death Valley, Californien

Coyote (prærieulv) i Death Valley, Californien

Zabriskie Point i Death Valley, Californien

Solnedgang ved Zabriskie Point i Death Valley, Californien

Zabriskie Point i Death Valley, Californien

Min rejse til Dødens Dal (Death Valley National Park) i Californien er en positiv overraskelse. Fantastisk temperatur i oktober og det er ikke kun en død ørken, men et tørt landskab med masser af liv og oplevelser.

Jeg beslutter at bliver på Furnace Creek-campingpladsen, der ligger lige bagved besøgscenteret i Death Valley. Jeg sidder nu udenfor motorhomet, under markisen, og nyder et glas vin, en pose tortilla chips med salsa dip. Den perfekte afslutning på en god dag med mange glædelige overraskelser…

Fotos fra en autocamperrejse i Californien

USAs Californien er perfekt til en ferie i autocamper/ motorhome. Som andre dele af USA er delstaten indrettet til rejsende og specielt for turister i autocamper / motorhome. Det sydlige Californien byder på mange forskellige slags oplevelser indenfor relative korte afstande. Området kan besøges det meste af året og specielt, hvis rejsen foregår i autocamper/motorhomes.

Arby og mig

Min burger på Mt. Whitney restauranten i Lone Pine.

Landskabet omkring Movie Road vest for Lone Pine, Californien, USA.

Stenbue for enden af Movie Road ved Lone Pine, Californien, USA.

Hollænder uden respekt for den skrøbelige stenbue vest for Lone Pine.

Plads 25 for RV/autocamper/motorhome på Turtle Creek-campingpladsen vest for Lone Pine i Californien, USA

Aften over Turtle Creek-campingpladsen. I baggrunden er det Sierra Nevada-bjergene med Mt. Whitney.



Cowboyfilm i Lone Pine og Sierra Nevada

Morgen på campingpladsen i Bakersfield. Jeg spiser min cornflakes ude i den lune morgenluft. Det er stadig mørkt, men solen lyser rødt mod øst. Jeg er kun en god times kørsel fra Los Angeles, men min kurs i dag er ikke mod LA, men i modsatte retning, mod nordøst. Min første syn på landevejen øst for Bakersfield er udover solen godt 2.000 vindmøller, der pryder bakkerne ved Caliente og Tehachapi og bunden af Sierra Nevada-bjergene.

Highway 58 ved Tehachapi, Californien, USA

Highway 58 møder Highway 14 ved byen Mojave på kanten af Mojave Desert. Her virker til at være en af verdens største lufthavne. Der er fly overalt. SNYDT. Der er tale om opmagasinering af flyselskabernes “overskudsfly”. Selskaberne håber på bedre tider og igen at skulle bruge de ekstra fly, som står på en midlertidig pension i den tørre luft i Mojave Desert.

Et kæmpe billbord henover landevejen #14 fortæller at 400 km mod nord, der er Tioga Road over Yosemite passet spærret. Hvem tænker på sne , når airconditon kører på højtryk og der er goldt, tørt og 30 grader udenfor.

Red Rock Canyon State Park, Californien, USA

Highway 14 landevej gennem Red Rock Canyon State Park, Californien, USA

Nord for Mojave tager jeg en lille afstikker gennem den tørre Red Rock Canyon State Park.

Highway 395 landevej på vej mod Lone Pine, Californien, USA

Jeg smider igen en godt time i landevejen og kører videre mod nord. Pludselig går Grethe helt amok. Hvad er der galt med hende? GPS (Grethe) vil mellem Cartago og US395 190 have mig til at dreje til højre. Hvad sker der lige? Jeg fortsætter lige ud, men Grethe bliver den næste halve time ved med at forslå U-turn. Vend om og kør tilbage. NEVER. Stol aldrig 100% på en GPS. Jeg skal som chauffør stadig tænke selv. OK. Det er første gang at Grethe har svigtet mig. Det glemmer jeg ikke lige de næste dage.

Fremme ved besøgscenteret ved Lone Pine og i selve byen bliver jeg overrasket. Her er utroligt hyggeligt. Og meget mere by og oplevelser end jeg forventede. Lone Pine har i næsten et århundrede været Hollywoods foretrukne optagelsessted, når landskaber skulle passe til en god gammeldags western. Her er optaget utallige cowboyfilm og hvert år i oktober er filmfestival i Lone Pine og byen er på den anden ende. Lige nu varmer de op til festivalen, som finder sted næste weekend.

Jeg besøger det lille western filmmuseum. Hyggeligt. Masser af plakater fra film jeg kender, men jer var ikke klar over at de er optaget omkring Lone Pine. I museet er der en lille biograf, hvor Lone Pines filmhistorie bliver gennemgået. Men Lone Pine og Sierra Nevada har ikke kun lagt kulisse til westerns. Jeg troede ikke at Gladiator med Russel Crowe og Iron Man med Robert D. Jr. havde skudt scener ved Lone Pine.

“Best Burger in Town” lyder måske ikke af meget for Lone Pine. Konkurrencen er ikke hård, men det var alligevel en super burger jeg fik på Mt. Whitney-restauranten – 227 S Main Street, Lone Pine. Efter min burger kører jeg mod vest mod Mt. Whitney, som er det højeste bjerg i de 48 sammenhængende amerikanske delstater. 4.400 meter højt.

På vejen stopper jeg lige og tjekker Lone Pine campingpladsen. Fin plads. En grusvej og tåge på toppen af bjerget stopper min videre tur og jeg tager i stedet for en tur ad Movie Road og kan gennem en gratis brochure fra The Movie Museum sammenligne filmscener med virkeligheden. Jeg går nogle mindre ture i området og nyder det klippefyldte landskab med de snedækkede Sierra Nevada-bjerge i baggrunden. Forståeligt, at Hollywood forelskede sig i det her sted og gennem snart et helt århundrede har filmet her.

320 km blev det til i dag. Lidt vest for Lone Pine finder jeg for natten en plads til Arby og jeg på BLM Turtle Creek-campingpladsen. 12$ for en nat med Sierra Nevada som baggrund. Det er OK.

Kongens kløft i Californien

Efter det i hele september måned har været fantastisk vejr i Yosemite med temperaturer i nærheden af de 30 grader, så er temperaturen i dag faldet til mellem 10 og 15 grader og det regner. Det er “kun” bygevejr og ind imellem bygerne er det OK vejr til nogle kortere vandreture.

På toppen af Yosemite National Park (Tioga Pass) kommer nedbøren ikke som regn. Her er det snevejr. Faktisk snestorm. I Yosemite Valley kun 40 km borte som kragen flyver er vejret fint. Utrolig forskel. Jeg hører fra Park Rangerne at passet er lukket.  Snemængderne er for store og Tioga Road er lukket, så der ikke er gennemkørsel af Yosemite National park fra vest til øst eller omvendt. Park Rangerne regner med at Tioga Road er lukket de næste dage, men derefter åbner igen for en kort perioden inden vejen lukker helt for denne vinter og først åbner igen til maj/juni eller i værste fald på overgangen mellem juni og juli.

Jeg beslutter mig for at forlade Yosemite National Park og søge mod syd. Mod varmere himmelstrøg. Forhåbentlig. Tager Highway 41 fra Yosemite Valley gennem den sydvestlige del af Yosemite-parken. Kommer forbi vejen til Glacier Point, der invitere til en solnedgangstur, når solen går ned og kaster sine sidste røde stråler på Half Dome. Det bliver ikke i dag, men en anden gang jeg skal opleve Half Dome i solnedgang.

Udsigt fra Tunnel View, Yosemite National Park, Californien, USA

Øst for Fresno – Highway 180 til Kings Canyon National Park, Californien, USA

Highway 41 fører mig til Fresno, hvor jeg gør stop. Kommer tilfældigt forbi en Mall og kæmpe shopping-område med alt fra Walmart til Gør-det-selv-butikker (ml. exit 134 og exit 135), som ligger lige ved Highwayen. Her må jeg ind. Solen skinner igen fra en klar blå himmel og det er shorts vejr og 25 grader. Utroligt at for to timer siden kørte jeg i regnvejr og småfrøs i Yosemite.

Efter at jeg har fået varmet med lidt shopping, så kører jeg til King Canyon National Park ad Highway 180. Vejen fra Fresno er fin. Det er fladt. Der er mange frugtplantager og “gårdbutikker” i vejkanten. Forsyner mig med lidt frugt. Pludselig ændrer landskabet karakter. Bjergene er forude og efter endnu en kort køretur i det flade begynder opstigningen til King Canyon, der ligesom Yosemite ligger i Sierra Nevada-bjergene. Vejret skifter fra flot solskin i dalen til dis og tåge på bjergsiden og det bliver mere og mere gråt, jo mere jeg kommer i højden og nærmer mig nationalparken.

Frugtbod langs highway 180 på vej til Kings Canyon National Park, Californien, USA

Tager forbi besøgscenteret og beslutter med for en kort køretur og vandretur i Kings Canyon National Park. Det bliver ikke i dag jeg skal køre gennem kløften, der faktisk er dybere end Grand Canyon. Nationalparkens kongekløft må vente på bedre vejr og mit besøg. Jeg går i stedet en imponerende tur mellem de volumesyge Sequoia træer. Jeg besøger General Grant træet, som er USAs officielle juletræ. Her er trækroner der fylder himlen og er tættere på stjernerne end Jordens indre. Her er væltede træer, som der er hule og så store, at en Morris Mascot kan køre igennem. Helt ærligt. Jeg sværger.

Palms RV Park i Bakersfield, Californien, USA

Jeg finder vejen tilbage ned ad bjerget og til rute 63, hvor jeg kan skyde genvej mod Barkersfield, som skal være mit stop for natten. Finder en fin “one night stand”-campingplads med alle faciliteter og lige ved highway 58, der imorgen skal føre mig ind i ørkenen og varmen. Vejret er nu fint og aftenen i Bakersfield byder på 25 grader. dejligt. Utroligt som vejret kan skifte over korte afstand, men bjergene gør en stor forskel. I bjerge skal man hele året rundt være forberedt på alt slags vejr. Dagen bød på sol, regn, tåge og dis. På Yosemite og Kings Canyon nationalparkerne. På 5 grader, men også 25 grader. I alt har jeg i dag kørt 500 km.

Yosemite National Park

Efter en fugtig nat under træerne på Hodgdon Meadow campingpladsen er det tid til nye oplevelser. Efter lidt morgenmad kører jeg fra pladsen samtidig med at lyset trænger gennem trækronerne.

Tilbage på landevejen gennem Yosemite kører jeg til venstre mod Crane Flat og Yosemite Valley. Efter en halv time når jeg til Crane Flat, hvor jeg drejer ind på Tioga Road og fortsætter ad highway 120 mod toppen af Yosemite National Park.

Tioga Road, Highway 120 gennem Yosemite National Park
Kilometer efter kilometer snor vej sig op af bjergsiderne og jeg kommer højere og højere op. Vejen er fin og bred og der er ingen problemer med at komme rundt med autocamperen/motorhomet.

Half dome set fra Tioga Road.

Tuolumne Meadows på toppen af Tioga Road og med Lambert Dome i baggrunden.

Min rejsekammerat Arby på Tioga Road i Yosemite National Park, Californien, USA.

Yosemite Valley

Stien til Vernal Fall i Yosemite NP, Californien, USA

I Yosemite Valley er det muligt at komme helt tæt på hjortene og nogle turister er ikke helt klar over, hvordan man skal opføre sig overfor dyrene.

Yosemite og bjørnene
Bjørne og bjørnehistorier fylder meget i vores tanker, når en rejse går til USAs nationalparker ude mod vest. Vi har alle hørt historier fra andre om bjørne og bil, men aldrig selv oplevet det mindste, når det kommer til bjørne. De brune og sorte bjørne jeg har set på mine mere end tyve ture til Canada og USA siden 1985 har alle opført sig pænt. De fleste bjørne har jeg set om morgenen og gennem forruden eller sideruden på en bil eller autocamper/motorhome. Men der er bjørne og der skal tages nogle forholdsregler, så bjørnene bliver ved med at være vilde og ikke bliver for glade for mennesker og menneskemad.

På campingpladsen fik jeg igår en gul advarselsseddel om, hvordan jeg skulle “gemme” min mad, så bjørnene ikke kan lugte eller se maden. Jeg skulle endda kvittere, at jeg havde forstået  beskeden. National Park Service og park rangerne tage omgangen med bjørnene alvorligt.

Sortbjørne brød ind i 1.100 biler tilbage i 1998. Det medførte skader for 630.000$. Der må være nogle bilejere som har haft nogle interessante samtaler med deres forsikringsselskaber. Siden 1998 er der iværksat et meget aktiv bjørne program for at nedbringe sammenstødende mellem mennesker og bjørne. I 2001 skete der “kun” skader for 30.000$. De strikse regler med sikring af mad og oplysninger om, hvordan vi turister skal opføre os i bjørneland har hjulpet.

I år (2010) har der indtil 3. oktober (dags dato) været 464 bjørne “uheld” (sammenstød) til en pris af 97.500$. Sammenholdt med det antal besøgende der kommer gennem Yosemite hvert år, så er det ganske pænt. 3,5 mio. besøgende og færre end 500 bjørne-“sammenstød.”

Overalt i Yosemite er der advarselsskilte mod bjørne.

Bjørnesikrede bokse på parkeringspladserne, så du kan opbevare din mad sikkert, mens du går en tur gennem Yosemites enestående natur.

Bjørne er nysgerrige og dovne. Kan de finde menneskemad, så skal de ikke samle bær og spise græs.

Som aftenen før var der udsolgt på campingpladserne i Yosemite. Godt jeg igen hjemmefra havde bestilt en plads. I aften skal jeg bo på North Pines campingpladsen i Yosemite Valley.

Farvel til San Francisco og goddag til Arby & Grethe

På denne rejse har jeg ikke tid til at besøge San Francisco. En skam, men det bliver en anden gang at jeg må gense den herlige by. Jeg bliver hentet kl. 07.30 af Aldie fra Road Bear. Efter en halv time er vi fremme ved Road Bears udlejningsstation i Hayward på østsiden af The San Francisco Bay-området. Road Bear er det motorhome/autocamper firma, hvor jeg skal hente mit rullende hjem for den næste uge. Jeg har hjemmefra gennem rejsebureauet MyPlanet bestilt et 23-25 fods autocamper/motorhome fra Road Bear.

Efter lidt papirarbejde og en gennemgang af vognen er jeg klar til at tage Arby (som jeg straks døber min 4 tons tunge rejsekammert for den næste uge) fra Road Bear i San Francisco til Road Bear i Las Vegas. Jeg har hjemmefra udfyldt Road Bears SpeedPass, så det meste af det “kedelige” papirarbejde er klaret inden jeg landende i San Francisco. Dejligt.

Hit the Road med Arby autocamperen og Grethe
Jeg triller langsomt ud af parkeringspladsen hos Road Bear. Jeg skal lige føle at jeg har kontrollen over Arby og ikke omvendt. Langsomt over fortorvskanten, så bagenden ikke støder på. Jeg giver den 300 hk motor lidt føde og mærker med det samme Arbys mange kræfter. Første stop er Walmart. Der skal handles til Arbys køleskab og til dem (familien) derhjemme, så er det overstået.

Efter besøg i Walmart er det nu tid til at forlade San Francisco-området (og de 30C den 2. oktober – utroligt) og så køre mod bjergene og Yosemite National Park. Jeg tager først highway #880 mod nord, for at fange highway #238 og highway #580 mod øst. Det er nemt at finde rundt. Jeg har Grethe Pauline Sørensen (også kendt som GPS) ved min side. Med sin venlige imødekommende stemme fortæller hun,  hvornår det er tid til at dreje. GPS er ikke livsnødvendigt, men en fed gadget og kan helt klart være til en stor hjælp undervejs.

“Hold til højre om 700 meter”, lyder det fra Grethe Pauline. “Drej om 200 meter. … DREJ NU.” Smertefrit og uden problemer drejer jeg “Arby the autocamper” fra highway til landevej #120. Tak GPS.

Jeg er på vejen igen. Hører soundtracket fra IronMan2 filmen, mens Arby tager mig øst på. AC/DC for fuld udblæsning. YESSSSSS. Bare det ikke bliver min Highway to Hell? 

Arby ved porten til Yosemite National Park, Californien, USA.

Efter fire timer, og et frokoststop hos min gode ven Denny’s, er jeg fremme ved Yosemite National Park. Et parkpas til autocamper/bil/motorhome/famile/i et år koster 80$. Så kan jeg besøge alle USAs 400 nationale parker hele det næste år. Måske kommer jeg tilbage næste sommer og dermed kan genbruge mit personlige park pas.

Har hjemmefra bestilt en nat på Hodgdon Meadow campingpladsen i det nordvestlige hjørne af Yosemite-parken. Ikke i dalen eller ved Tioga passet. De fleste pladser ved Hodgdon er telpladser, men jeg var heldig at få en af de få autocamper/motorhome pladser til Arby. Hun stod så flot mellem træerne, men den stille regn silede ned omkring hende.

Der er opholdsvejr ind i mellem regnbygerne, så jeg kører op til Tuolumne Grove for at gå en tur mellem de gigantiske sequoia træer. Tuolumne Gove ved Tioga vejen er et af tre områder i Yosemite, hvor de kæmpemæssige træer stadig står. Godt tre km er vandreturen og gemmer på et af de californiske tunneltræer, hvor fortidens turister har skåret hul i et kæmpetræ for at bilen kunne komme igennem.

Tunnel træ i Tuolumne Grove i Yosemite NP, Californien, USA.

Nu er det aften og mørkt. Solen forsvinder kl. 06.30. Ferie i autocamper/motorhome er camping på den gode måde. Ikke noget med at slå et fugtigt kuppeltelt op, mens det regner. NEJ. En parkering af Arby og det er DET. Sidder nu indenfor ved bordet og kigger ud gennem mit panoramvindue på de stakkels teltcampister, som må gå i flyveskjul, mens regnen gennemvædder hele området. Det er dejligt at køre i autocamper/motorhome. Specielt når det regner…

Hodgdon Meadows campingpladsen i Yosemite National Park, Californien, USA

CPH-ORD-SFO

CPH – ORD – SFO oversat fra flysprog til menneskesprog betyder det København via Chicago til San Francisco. Og det er min rute til USA. Min port til det forjættede land, som den næste uge skal være mit “hjem”. Jeg er jo dansker, så jeg flyver med SAS. De har været udskældt i de senere år, men jeg oplever fin service, god benplads, OK flysæder, godt underholdningsprogram med ToyStory 3 og den nye Robin Hood film med Russel Crowe, så de otte timer til Chicago forsvinder hurtigt.

Chicagos O’Hare lufthavn er verdens næstestørste målt i passagererantal. Men den føles ikke sådan. Den er nem at finde rundt i. Står i kø ti minutter for at komme gennem immigration, fem minutter, så har jeg min bagage, som jeg skal bære 20 meter igennem tolden for igen at aflevere den på et nyt bagagebånd og på vej mod Frisco er min taske. SAS lander i terminal 5, så jeg tager det lille mono-rail-tog til terminal 1, hvorfra jeg skal videre med United Airlines til San Francisco. Nemt og enkelt.

Tre timer senere sidder jeg i UA-flyet på vej til San francisco. Jeg lander i SFO kl. 22.30. Det er 1. oktober. Det er aften og mørkt, men vejret er dejligt og temperaturen behagelig lun. Tager en taxi til mit lufthavnshotel.

Starbucks i CPH

En god rejse begynder med en Starbucks kaffe. Så er det jo heldigt jeg er i København og dennegang skal begynde rejsen her. Havde et andet ærinde i hovedstaden, så først S-tog linje A til Nørreport, så Metroen til Kastrup Lufthavn. Aflevere bagagen, gennem sikkerheds tjek, nyde en super Starbuck kaffe og en Steff Houlberg-pølse med to brød inden jeg nu går gennem paskontrollen til C29, hvorfra SAS om lidt flyver til Chicago.

Check-in, dollarkurs og vejret

23H. Det er min plads. Fredag morgen og jeg har lige prøvet SAS online check in. Virker fint. Kunne vælge /bekræfte mit sæde og skrive mit boardingpass ud. Nu skal jeg bare til Kastrup og terminal 3. Aflevere min bagage og så er jeg på vej… Hvor er det nemt.

Rejsevaluta til USA
Har lige tjekket dollarkurs og den siger nu 5,50 kr for 1$.

Rejsevejr i USA
Vejrudsigten for de næste tre dage (1.-3. oktober):
San Francisco: 22, 22, 18 grader og pletvis skyet.
Yosemite: 29, 28, 24 grader og pletvis skyet og enkelte tordenbyger lørdag.
Death Valley: 43, 43, 41 grader. Utroligt. Glæder mig til at se om det kan være sandt.
Las Vegas: 36, 37, 33 grader og pletvis skyet.
YES. Det er er celcius grader og ikke fahrenheit.

Final countdown til USArejsen

Frokosten er overstået. Det er torsdag eftermiddag. Jeg sidder og hører et meget spændende foredrag af Charlotte Simonsen fra LEGO om byggeklodsmastodontens brug af sociale medier. Charlotte er en god og yderst kompetent fortæller. Foredraget er spændende, men mine tanker er alligevel rettet mod imorgen eftermiddag, når jeg rejser til USA.

Styr på USA rejsen
Har jeg styr på det hele? Pas, penge, kreditkort, ESTA-indrejseformular. Der er nogle ting som skal være iorden inden jeg kan sætte mit tilrette i SAS flyet mod Chicago og videre med United Airlines til San Francisco. Men det skulle altsammen gerne være på plads, men et sidste øjebliks uro og usikkerhed breder sig. Det skal nok gå. Det er jo gået godt på de 15 andre rejser til USA, så hvorfor ikke også på denne rejse…

Hvorfor rejse i autocamper i USA

Der er mange fordele ved at holde ferie i autocamper/motorhome. Jeg har prøvet at opremse nogle af dem: Frihed, fleksibilitet, pris, tilgængelghed, fornøjelse og natur er nøgleordene, når du rejser i autocamper og motorhome rundt i Canada og USA.

autocamper & motorhome = FRIHED…
USA er lig frihed. Ingen rejseform giver samme frihed som ferie i motorhome. Så USA er lig autocamper og motorhomeferie. Du kan blive et sted så lang eller kort tid som du har lyst. Ingen regler eller bånd binder dig. Der er ingen faste regler for, hvornår der serveres morgenmad, frokost eller aftensmad. Du skal ikke pakke ud og pakke ned hver dag. Ingen ekstra omkostninger for at tage lidt fra ”mini-baren”. Ingen drikkepenge til porteren, hver gang han løfter en taske og dørmanden, når han holder døren.

autocamper & motorhome = FLEKSIBILITET…
Du kan gøre som det passer dig bedst og sammensætte en tur med dine favoritter eller blot følge hjertet og den åbne landevej i USA og ser hvor tiden bringer dig hen. Keder ungerne sig eller levede stedet ikke op til dine forventninger, så bare spring om bord og videre til næste stop.

autocamper & motorhome = PRIS…
Selvom leje af bil kan virke billig, så tjek hvad det koster at leje bil, bo på hoteller og spise alle måltider på restaurant sammenlignet med leje af motorhome, bo på campingpladser og primært spise i motorhomet. Når du kører autocamper/motorhome bestmmer du selv, hvornår du spiser ude på restaurant.
Drinks, kaffe, snacks eller brug for et toilet. Ingen grund til at lede efter en café eller tankstation, hvis du har fyldt køleskabet med det du ønsker. Når du rejser i autocamper/motorhome er du hjemmefra, men alligevel hjemme. Hjemme ville du ikke spise ude hver dag og det behøver du heller ikke, hvis du vælger at rejse i motorhome. Du bestemmer selv, hvornår det er tid til at spise ude på restaurant.

Du har valget. Det er dig, der bestemmer. Køb det nødvendige i de tusindevis af gigantiske supermarkeder som Safeway og Walmart, der får Bilka til at blegne.

autocamper & motorhome = TILGÆNGELIGHED…
Motorhomet give dig adgang til alle de vigtige turistområder. Når du besøger USAs nationalparker som Yosemite, Yellowstone, Grand Canyon, Zion eller Bryce, så kan du vælge at bo i nationalparkerne til en lav pris (15 – 25$), hvis du kan klare dig uden el, vand og afløb. Sammenlign prisenmed hoteller i nationalpaker, der er ofte meget dyre. Udover nationalparker og statsparker, så der masser af statsskove med campingpladser og private campingpladser.

autocamper & motorhome = FORNØJELSE…
For børn, der rejser i motorhome er det ren hygge. Der er masser af plads og når I er undervejs, så kan ungerne sidde ved bordet og spille eller tegne, mens I æder nogle kilometer asfalt. Store vinduer i motorhomets sider gør det også muligt at følge med i, hvad der sker langs landevejen. Ingen unødvendig stop for at finde et toilet eller restaurant, når børnene skal tisse eller er tørstige. Bare brug en af de mange rasterpladser eller vigepladser i Canada og USA og brug faciliteterne om bord. Mælk, juice eller koldt vand kan I have i køleskabet, så kolde drinks er hele tiden indenfor rækkevidde.

autocamper & motorhome = NATUR…
Vågn op til naturens lyde og fuglenes sang og med udsigt til en bjergkæde med snedækkede toppe. Gå udenfor og indånd den friske bjerg- eller havluft. Spis morgenmad med familien, mens solen stiger op i øst. Herefter er I klar til dagens oplevelser og en dag med familiesjov.

At leje en autocamper eller et motorhome og rejse rundt i Canada og USA er en ubeskrivelig oplevelse. Canada og USAs storslåede natur og de mange udendørsoplevelser venter på at blive udforsket.

Autocamperrejse i Californien, USA

USA. Autocamper eller bil? Øst eller vestkyst? Så skal jeg igen af sted til USA. Jeg glæder mig. Denne gang går rejsen til Californien. Efter lidt usikkerhed om indholdet på turen er ruten og indholdet ved at tage form.

Igen autocamper / motorhome
Autocamperen bliver igen min rejsekammerat på rejsen rundt i det vestlige USA. San Francisco bliver udgangspunktet, hvor jeg skal hente autocamperen og autocamperen skal afleveres i Las Vegas.

Der skal mere indhold i turen. Rejsen skal have noget kød og blod – noget indhold. Det bliver fra vestkysten perle, San Francisco, til ørkenens spillebule, Las Vegas. Fra den mest europæiske by i USA til syndens hule og billedet på overforbrug og amerikansk overflod, det neonfyldte spillehelvede i Nevada.

Hvad skal jeg bruge autocamperen til?
Nu er det bare et ? om hvad jeg så skal opleve mellem San Francisco og Las vegas. Rejseformen ligger fast. Det bliver i autocampere/motorhome. Det er og bliver min måde at opleve USA på. Derudover vil jeg vil lade friheden og den åbne landevej råde, men indefor rammerne af mit forslag til en rute, som er.

(A) San Francisco – (B) Yosemite NP – (C) Kings Canyon NP – (D) Sequoia NP – (E) Lone Pine / Mt. Whitney – (F) Death Valley NP – (G) Las Vegas.

Autocamperrejser i USA & Canada

 Autocamper eller motorhome?
RV eller mobilhome?
Camper eller husbil?
Campingbus eller hvad hedder det egentligt, når rejsen går til Nordamerika. Til USA og Canada?

Autocamper eller motorhome i USA og Canada
Autocamper i USA hedder det hos de fleste danskere, mens det i USA og Canada ofte bliver kaldt motorhome eller RV.

Klik her og læs om autocamper og motorhome rejse til USA

Klik her og læs blog om ferie i autocamper og motorhome i Canada og USA

Hvad koster det at leje en autocamper eller motorhome i Canada

Hvad koster det at leje en autocamper eller motorhome i USA

Se rabatter på leje af autocamper og motorhome i Canada og USA

Der er en lang tradition i Canada og USA for ferie i autocamper og motorhomes.

Ofte stillede spørgsmål til autocamper og motorhome rejser i Canada og USA
Lige meget om du kalder det autocamper eller motorhome, så kan alle de vogne som du lejer hos MyPlanet køres på et almindeligt B-kørekort.